(¯`·. AA's 12 traditioner i forhold .·´¯)

Tilbage til forsiden

(¯`·. AA's 12 traditioner i forhold .·´¯)

Blog til eftertanker

Links:

Sygdommen alkoholisme

FAS - Alkoholskadet barn

Min vej ud af alkoholismens helvede

Miraklet skete i Anonyme Alkoholikere

Meditation for alkoholikere

Mit personlige forhold til AA's 12 trin

AA's 12 traditioner i forhold

Links til andre hjemmesider for og om alkoholikere

Kontakt mig her

Denne hjemmeside er oprettet på privat initiativ.
Anonyme Alkoholikere kan ikke drages til ansvar for indholdet.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du sende mig en mail ved at trykke på ovenstående maillink.

Den 8. marts 2009 deltog jeg i AA-gruppen CPH12’s (http://www.cph12.dk) konvent i Vanløse, hvor Dave og Polly P. – begge alkoholikere fra USA – meget levende og villigt delte deres personlige erfaringer med at bruge AA’s 12 traditioner i deres ægteskab og i deres nære forhold i øvrigt.

Det var en MEGA inspirerende og udbytterig dag for mig, som åbenbarede SÅ mange ting om de forkvaklede kærlighedsforhold, jeg har haft on and off, mens jeg stadig var fanget i min uerkendte alkoholismes vold og magt. Samtidig kastede Dave og Pollys erfaringer også et nyt lys på alle andre nære forhold, jeg on and off også har været en del af, så jeg kunne se dem ærligt, som de har været, i dette – for mig – helt nye lys fuld af forhåbninger om en bedre, smukkere og lykkeligere fremtid mellem mine nære relationer og mig.

I dagene efter konventet besluttede jeg mig for at oversætte nogle af Dave og Polly’s erfaringer til dansk. Nu er det jo stadig sådan fat med mig ind imellem, at det somme tider kan tage laaaaaang tid, inden jeg får handlet på mine beslutninger. Så først nu i 2010, hvor vi igen er nået til 1. måned, er jeg begyndt at handle på den beslutning, jeg traf sidste år i marts.

Det er en spændende og tankevækkende åndelig rejse for mig efter bedste evne at oversætte nogle af Dave og Pollys erfaringer med de 12 traditioner i forhold til dansk. Jeg håber af et oprigtigt hjerte, at du vil føle dig lige så beriget og inspireret af dem, som jeg gør.

Dave og Polly har lavet et 57 siders dokument med deres erfaringer med traditionerne i forhold. Du kan læse hele dokumentet på engelsk ved at klikke ind på:

http://www.cph12.dk/?Download:Engelske_tekster_fra_konventerne

Når jeg tænker over, hvordan alle mine nære forhold var – især mine kærlighedsforhold, før jeg kom til AA, så kan jeg fuldt ud nikke genkendende til de 7 levemåder Dave og Polly også har erfaret, var deres største problemer, før de begyndte at praktisere AA’s 12 traditioner i deres ægteskab.

Citat fra Dave og Pollys dokument.

”7 måder at leve livet på med kronisk frustration og ængstelse"

	Sørg for, at du let bliver fornærmet. Vær altid vågen overfor måder at gennemføre dette på.
	Fasthold, at du altid har ret – i alting. At have midlertidig ret er kritisk.
	Udvikl en indstilling om, at du på en eller anden måde er overordnet, mere ømtålelig eller mere værdig og derfor bør skånes og vises hensyn til.
	Sørg for, at du vinder eller lad som om du vinder i alt. At vinde er alt og kan fodfæstes på linje med vigtigheden af altid at have ret. Husk spørgsmålet er ikke: *”Hvordan er jeg?” – spørgsmålet er: ”Hvordan tager jeg mig ud?”*
	Skænk nøje opmærksomhed på, hvor mange ting og sager, du har. Sørg for, at du har mere end hvilken som helst anden.
	Stol på dine bedrifter, ægte eller indbildte, alene for dit eget selvværds skyld.
	Sørg for, at dit omdømme synes ulasteligt til alle tider.

På grund af indstillinger som disse, blev vore forventninger sjældent imødekommet. Måske endnu vigtigere, så var der ikke den mindste antydning af uselviskhed og åndelighed, når vi nærmede os romantik, ægteskab, børn eller stedbørn. Hvis vores ægteskab, ikke mindst vore liv, nogensinde skulle lykkes, så måtte vi forandre os.”

Citat slut

Jeg kan nikke fuldstændig genkendende til dette. Jeg levede ubevidst efter de 7 levemåder med kronisk frustration og ængstelse i rundt regnet ca. 80 % af tiden i mine nære forhold - i særdeleshed i mine kærlighedsforhold - og oplevede vel kun i ca. 20 % af tiden noget, der kunne minde om ægte lykke.

Lige som Dave og Polly ved jeg - takket være AA’s 12 trin til at komme mig af min alkoholisme - også godt, at det er mig, der må forandre mig i mine forhold til andre mennesker i stedet for at bruge det meste af min tid, mine kræfter og min opmærksomhed på at prøve at forandre menneskene omkring mig eller på at isolere mig og flygte fra dem.

Jeg har sådan i det små øvet mig i at praktisere AA’s 12 traditioner i mine nære forhold, siden den dag i marts 2009, hvor Dave og Polly åbenbarede de åndelige gaver, der er at få ved at prøve at efterleve traditionerne i et hvilket som helst forhold, jeg er en del af, og jeg har efterhånden fået rigtig mange positive erfaringer med at bruge de 12 traditioner som grundlag i mine nære forhold, så som mine børn, min familie, mine venner, mine sponsees, mine arbejdskolleger og min kæreste.

Som med de 12 trin til at komme mig af min alkoholisme, kan jeg i dag ærligt sige, at de 12 traditioner i mine nære forhold VIRKER, NÅR JEG OPRIGTIGT MEDVIRKER OG GØR MIT BEDSTE - EN DAG AF GANGEN - FOR AT TÆNKE OG HANDLE I OVERENSSTEMMELSE MED DEM.

Citater fra Dave og Pollys dokument:

Dave og Pollys forord til traditionerne i forhold

I dette dokument gennemgår vi nogle ideer til, hvordan Anonyme Alkoholikeres 12 traditioner kan bruges i forhold, specielt i romantikbaserede og kærlighedsbaserede forhold. Vi kigger på nogle af de mere typiske og grundlæggende problemstillinger i forhold og ser på, hvordan nogle af disse problemer kan blive løst ved at inkorporere de grundlæggende principper i Anonyme Alkoholikeres program og i særdeleshed vore 12 traditioner. (inkorporere = at gøre noget til en del af noget større)

Dave og Polly P.

Cypress, California

Juli 1994

Revideret I 1995, 1996, 1999, 2000, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009

Som optakt til Dave og Pollys 12. traditioner i forhold har jeg valgt at oversætte deres afsnit om at være den rette person - i stedet for altid at prøve at fikse min partner/relation.

Måske er intet i livet mere sjovt og spændende end et romantisk forhold med en anden person. Der er bestemt intet, der er mere smertefuldt, når det ikke virker. Og intet er mere skræmmende eller føles mere følelsesmæssigt farligt end at stå ansigt til ansigt med usikkerhed, når dit hjerte er på spil. Så vi beundrer din villighed til at tage denne chance.

Nogle af os har en tilgang til relationer eller ægteskab, som om det var et spil af en slags. Mange af os mener, at fidusen er at finde den rigtige person. Faktisk er fidusen at være den rette person. Så spørgsmålet er ikke: "Er han / hun den rette person?" Spørgsmålet er: "Er jeg den rette person? Tiltrækker min holdning, adfærd og udseende den slags person, jeg gerne vil have med mig?"

Hvordan ville en kontaktannonce mon se ud, hvis du søgte en mage? For mange alkoholikere ville den nok se nogenlunde sådan her ud:

Søges: Single M / F. Skal være villig til at tolerere sjusket ufølsom doven partner. Skal muntert udholde lange perioder uden anden interaktiv kommunikation end lejlighedsvise grynt. Skal med glæde kunne modtage konstruktiv kritik hvad angår kjole, personlige vaner, ordforråd, hygiejne, kørsel, sprog, husholdning, vaskemetoder, madlavning og tøjhåndtering. Skal forblive rolig og upåvirket under højlydte umodne til tider rå eller vulgære udbrud, og skal hurtigt se bort fra og glemme alle trusler og falske pralende og svulstige udtalelser. Tolerance over for dårlig hygiejne og luft i maven er et plus.

Vores spørgsmål er i så fald disse: "Ville du gerne have et forhold med nogen som helst, der ville svare på en sådan annonce? Er du den rette person?"

Denne workshop har derfor til formål at opmuntre dig til at være den rette person - ikke at fikse din partner.

1. tradition i forhold:

"Vor fælles velfærd kommer først. Et sundt forhold er afhængigt af enhed."

Enhed betyder, at vi 2 udgør en helhed. Spørg dig selv:

”Tænker jeg på min partner og på mig selv som en enhed?”

Vores bog siger, at egoisme og selvoptagethed er, tror vi, roden til vore problemer. ”Er du egoistisk og selvoptaget med hensyntagen til dit forhold eller dit ægteskab?”

Tænker du i udtryk som: "vores hus", "vores bil", "vores bankkonto", "vores hunde", "vores møbler"?

Eller tænker du mest i udtryk som: "min bil", "mine penge", "min telefon", "mine ting"?

Hvis du oftest kun tænker på dig selv, er du langt fra at kunne have et forhold med et andet menneske, som vil bringe dig glæde og lykke.

Tjekliste til 1. tradition i forhold:

	Hvad er jeg villig til at give afkald på til fordel for vores forhold?
	Hvilken påvirkning har mine handlinger på vores forhold? På vores familie?
	Er jeg en giver eller en tager?
	Prøver jeg at forene ting? Eller er jeg hurtig til at kritisere? Langsom til at give ros?
	Bruger jeg tavshed som tilflugtssted eller som straf samtidig med, at jeg forventer min partner/ven/ægtefælle/barn/kollega kan læse mine tanker?
	Lytter jeg, når min partner/relation har noget at sige?
	Beundrer og værdsætter jeg min partner/relation? Ved han/hun det?
	Er jeg en helende, reparerende og enhedsskabende styrke i vores forhold eller skaber jeg splid?
	Er jeg en fredsskaber? Eller er det - pga. min frygt og usikkerhed - kritisk for mit ego at få uret?
	Kan jeg være fleksibel? Fleksibilitet er naturlære. Du vil se træerne bøje sig i vinden. Du vil se, at træernes grene er fleksible. At være ubøjelig er at gå i stykker. Når vi har livsproblemer, er det godt for os at være fleksible. Nogle gange er vi nødsaget til at flyde med det, der foregår. Hvis vi modsætter os, bliver det mere smertefuldt. Vi har brug for at være på en vej med mindst mulig modstand. Vand strømmer ned af bjergene gennem passagen med mindst modstand. Elektricitet løber gennem passagen med mindst modstand. Energi flyder gennem passagen med mindst modstand. *Fleksibel styrke er bedre end ufleksibel. Lad stormen passere over dig og duk derefter op til syne igen.*
	Hvad må min partner gøre for at imødekomme min usikkerhed? Mit ego? Kan hun/han have både mandlige og kvindelige venner? Kan han/hun gå hvor som helst han/hun ønsker det, med hvem som helst han/hun ønsker og det meste af tiden, når som helst han/hun ønsker det?
	Prøver jeg at være forstående, når min partner pådutter mig en forkert måde eller gør noget som ophidser mig eller bliver jeg grov/uforskammet og rasende?
	Strør jeg omkring mig med floskler om kærlighed samtidig med, at jeg med skjult selvretfærdig harme forfalder til at rejse børster af fjendtlighed?
	Lister jeg mig rundt og gør ting, som jeg ved min partner ikke kan lide eller som vil krænke vore fælles værdier?
	Deler jeg alt, hvad der er mig – godt som skidt? Eller har jeg hemmeligheder?

Hav visse hemmeligheder. Vi gør os ikke til talsmænd for følelsesmæssig nøgenhed. Vi har alle brug for et velplaceret følelsesmæssigt figenblad på bestemte tidspunkter.

Aldrig, aldrig vil vi foreslå nogen, at de skal udstille alt til skue for andre. Du kan sige at gøre det, gør, at du føler dig bedre. Nuvel, det gør opkastninger også, men det er svært for mennesker omkring dig.

2. tradition i forhold:

"Vor gruppehensigt er, at der kun er én ultimativ autoritet: En kærlige Gud, sådan som han/hun/den/det må udtrykke sig i vor gruppesamvittighed. Begge er vi Guds betroede tjenere - ingen af os styrer."

Gud er bossen. Han/hun/den/det er den eneste myndighed, og vi må på en eller anden måde lære at sætte vores egoer til side og give Gud lov til at gøre, hvad Gud er bedst til: guide sine børn. Når den ene partner taler på vegne af forholdet uden at rådføre sig med den anden, påtager de sig et ansvar, de har ikke har krav på.

Ofte er den ene partner en dominerende person. Nogle gange er en partner meget tilfreds med at lade den anden dominere i forholdet. Dette gør det muligt for dominanten at føle sig uundværlig og vigtig, og uden at vide det, så antager han eller hun en administrerende og kontrollerende indstilling.

Dette gælder især, når den, der bliver domineret, er bange og usikker på sig selv og ønsker, at en anden skal være ansvarlig for alle beslutninger. De føler måske, at det frikender dem for enhver form for skyld, for fejl eller svigt. I en situation som denne eksisterer kærlighed ikke. Vi må huske på, at aktiv deltagelse af begge medlemmer af forholdet er af afgørende betydning for dets vækst.

Ingen partner kan påtage sig positionen at tale for den anden uden først at have hørt ham eller hende. Et andet ord for dette er - høflighed.

Sædvanligvis synes de fleste af os, at høflighed er nemt med fremmede eller personer uden for vore relationer, men når vi beskæftiger os med de mest dyrebare personer i vore liv, undlader vi undertiden at udvise simpel venlighed.

Vi er selvfølgelig ikke bevidste om, at Gud personligt løser vore diskussioner og uenigheder. Vi har på en eller anden måde arbejdet os væk fra det. Der er tidspunkter, hvor vi hver især mener, at den anden er død forkert på den med noget. Vi er sikre på det. At have ret er et af de 7 dødelige behov. At have ret med metafysisk vished er ikke rart, det er kritisk. De 7 dødelige behov er:

Have ret
Se godt ud
Være i kontrol (af alting)
Gøre gengæld og hævne alle fejltagelser og tilsidesættelser – reelle eller indbildte
Vide alt (Få dit ego under kontrol, hvis du kan. Ellers er det nemt for alle - alle - at sno dig rundt som en snor.)
Have resultaterne i varetægt (eller sagt på en anden måde: Undlad endelig at give noget, du har opnået, videre til nogen anden)
Dømme og kritisere

Men ligegyldigt hvad der er gjort eller sagt, kommer han/hun ikke engang til at se sin fejl, endsige indrømme det.

Kunne sådanne omstændigheder blive til en løssluppen kamp? Det kan du vædde på! Vi har alle været i sådanne dilemmaer. Hvad gør man?

Vi anbefaler, at du bare siger, "du kan have ret", og derefter slipper det. Gør det ikke vanskeligt for den anden at være åben, oprigtig og ærlig overfor dig ved at overreagere med vrede eller fordømmelse.

Der er et andet redskab, som vi kan anbefale, men du vil sandsynligvis ikke kunne lide det. Vi kalder det de 13 mirakelord for problemløsning. Er du klar? "Jeg er ked af det. Jeg tog fejl. Vær sød at tilgive mig."

Et problem, vi har haft, er, at ingen af os bryder os om konfrontation. Vi vil hellere sluge ting end at risikere, at de blusser op. Vi er alt for usikre. Risikoen ved at gøre dette er imidlertid, at nag kan bygges op. Så det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at kommunikere med hinanden. Denne tradition skaber en tilstand af ydmyghed, fordi myndigheden er en Højere Magt.

Tjekliste for 2. tradition:

	Insisterer jeg på at være lederen? Føler jeg, at det er min opgave at styre? Kæmper vi for ligeværdighed?
	Prøver jeg at tale på vegne af min partner uden at rådspørge ham/hende?
	Kritiserer jeg min partner? Eller stoler jeg på ham/hende?
	Er jeg absolut troværdig? Prøv med denne lille bøn: *”Behandl mig i morgen på samme måde, som jeg behandler min partner i dag?”* Eller denne her: *"Hjælp mig med ikke at gøre noget som helst i dag, som jeg ikke kan fortælle min partner i aften.”*
	Er mit ego så stærkt, at jeg må have æren for mere end jeg gør? Er jeg så usikker, at jeg altid skal have ros for mine handlinger og ideer?
	Mænd kan lide at være riddere i skinnende rustning ... noget deres partner ser op til og beundrer. Kan min mand se op til og beundrer mig?
	Gør jeg min andel? Og er det min mening eller mine partneres?
	Forårsager tanken om, at Gud tager sig af vort forhold nogen former for ubehag eller kan jeg lide og stole på den idé?

3. tradition i forhold:

"Den grundlæggende forudsætning for et godt forhold er et gensidigt ønske om at få det til at virke."

Der er mange grunde til, at folk bliver i et forhold, udover et gensidigt ønske: følelser af økonomisk sikkerhed, behovet for følelsesmæssig sikkerhed ved at have en partner, føle sig fanget på grund af ansvarsområder som at have børn at opdrage, og frygten for at skulle gøre det alene. Disse er vanskelige problemer at håndtere og er grobund for vrede og nag. Nogle dage vi er begge uaccepterende eller kompromisløse og ønsket er alt der er.

Når den ene af os er ved at blive et fjols, må de andre forsøge at være accepterende, venlige, tolerante, kærlige, og forstående - og lydløse. Når alt kommer til alt, vil rollerne blive vendt om næste gang, og så vil det være de andres tur til at være nogle fjolser. Tro os, igennem sådanne tider, vil du ønske venlighed og forståelse.

De første to år vi var gift, var vi fuldstændig besat af hinanden, med udelukkelse af næsten enhver anden person eller ting i vores liv. Vi var helt uadskillelige og hele vores eksistens var måneskin og lidenskab. Det er siden blevet mere. Vi er nu også hinandens venner, hjælpere og fortrolige. Vi forsøger nu at være tålmodige og tolerante med hensyn til den andens følelser. Ved du, hvad vi ville gøre for hinanden? Hvad som helst!!

Begejstring for vores forhold går op og ned. Der er dage, hvor den ene eller den anden af os bliver dovne med at værne om vores del af forholdet. Men disse holdninger er midlertidige, og de går over på grund af det grundlæggende aspekt af vort forhold: Vi elsker hinanden - uanset hvad der kan foregå i verden, elsker Polly og Dave oprigtigt og dybt hinanden. Og når vores bedste ikke er særligt godt, forsøger vi altid at huske denne bid af visdom: "hvis vi kunne gøre det bedre, ville vi."

Tjekliste for 3. tradition:

	Siger mine handlinger, at jeg har et ønske om at være i dette forhold?
	Gør jeg mig selv til dommer over mine partnere hensigter eller oprigtighed? Dømmer jeg min partner i noget som helst?
	Nærmer jeg mig mit ægteskab uselvisk eller er jeg afhængig af min partners sprog, udseende, race, uddannelse, alder, udseende, job, eller andre sådanne ting for mit eget selvværds skyld? Hvad må min partner gøre for at holde mit ego kunstigt oppe?
	Forpligter jeg mig til at opmuntre min partner til åndelig, faglig og individuel vækst og frihed?
	Er jeg i stand til at dele mine følelser med min partner? Kan jeg lytte til min partners følelser med et åbent sind?
	Tøver jeg med at arbejde på min del af forholdet?

4. tradition i forhold:

"Vi bør hver især være selvstyrende, undtagen i sager, der påvirker den anden, vores familie, eller samfundet som helhed."

Enhver partner bør være selvstyrende, undtagen i sager, der påvirker den anden partner, andre medlemmer (f.eks. børn eller forældre) eller forholdet som helhed. En anden måde at sige dette på er, at vi må have evnen til at blive uselviske. Vor tankegang må blive, hvordan påvirker dette os, snarere end hvordan påvirker dette mig.

Denne tradition giver vore forhold frihed - fuldstændig frihed i alle væsentlige sager. Enhver partner er fri til at vælge sin egen måde at fungere på, men denne frihed indebærer ansvaret for at bevare enheden i forhold som helhed.

Autonomi betyder selvstyrende. For at være selvstændig, må vi først indse, at vi er Guds børn - ikke bare en eller andens barn, mor, far, bror, søster, kone, mand, osv. Når vi spørger Gud, hvad vi skal gøre, en dag ad gangen, og derefter forsøger at gøre hans vilje, bringer vi ikke vore forhold i fare. Hvad betyder dette i praksis?

Dave kan lide vandreture, bjergbestigning, kajakroning, klatring, working out i fitnesscentret. Han er fri til at gøre disse ting eller hvilket som helst andet, så længe det ikke sårer Polly på nogen måde.

Polly er meget feminin og har ringe interesse i sådanne ting. Hun behøver ikke at spørge, om det er OK for hende at rejse væk i weekenden for at tale på et konvent. Hun er sin egen person. Det er ikke for nogen af os ansvarlighed at beslutte, hvad der er godt for den anden.

At tillade din partner at være fri - at være ansvarlig for sig selv bør ikke være en anstødssten. Vi opmuntrer hver især aktivt den anden til at følge deres lyksalighed og deres hjerte. Vi er blevet trygge i os selv og vort forhold, så vi ikke føler en sådan holdning er truende. Ingen af os er en forlængelse af personligheden eller holdning eller væren af den anden.

Samtidig føler vi, at vi ikke har ret til at forpligte den anden uden at spørge først. Og i hvert fald, når det kommer til vores børn, er autonomi malplaceret. Vi må kommunikere og blive enige.

Som altid bringer en sådan frihed ansvar. Fordi vi for det meste er autonome, er det op til os individuelt at undgå enhver handling, der kan skade vort forhold. Vi må altid huske, at vi har personlig og relationelle fejl, og at disse fejl altid lurer i baggrunden klar til at kaste sig over os.

Den fjerde Tradition foreslår, at vi bør tage et ærligt blik på vores forhold, og spørge om hver vores selvstændigt planlagte aktioner. Vil de på nogen måde gå på kompromis eller undergrave den alliance, som vi har arbejdet så hårdt på.

Tjekliste for 4. tradition:

	Føler jeg det som om, der kun er bestemte måder at gøre tingene på? Og er de mine måder? Og insisterer jeg på, at tingene bliver gjort på disse måder?
	Tænker jeg altid over, hvordan eller om mine beslutninger vil påvirke min partner? Og hvis ja, kommunikerer jeg med min partner og kommer til enighed?
	Er jeg villig til at gå til alle længder - hans / hendes længder, ikke min - for at beskytte integriteten af forholdet?
	Undgår jeg omhyggeligt at skade min partner følelsesmæssigt, fysisk eller åndeligt?
	Hvordan håndterer min partners/mine relationers vrede over noget, jeg har gjort gennem min selvstændighed? Går jeg i forsvar? Prøver jeg at kue ham/hende med endnu større vrede? Fremhæver jeg tidligere "fejl", de har begået? Prøver jeg at straffe ham/hende på nogen måde?

5. tradition i forhold:

"Et forhold har kun ét hovedformål - at elske hinanden og tjene som et udtryk for Guds kærlighed."

Denne tradition har at gøre med vort primære formål for fuldt ud at forstå, hvad vort primære formål er. Vort primære formål er at udtrykke emnet om kærlighed, loyalitet, familie, og enhed i alt, hvad vi gør, og at dele denne viden frit med andre. Gennemførelsen af dette forhold indenfor og udenfor AA er et krav for os.

Hvad vi har, er et forhold baseret på genoprettelse. Det har det altid været, og det må det fortsat være, ellers vil det ikke overleve. Vi er ganske vist selv alkoholikere og vi opfører os som alkoholikere under genoprettelse. Det betyder, at vi undertiden er egoistiske og egenrådige. Vi bliver nogle gange rastløse, irritable og utilfredse. Vigtigst af alt, vi kan let narre os selv og vore motiver. Det er kun inden for rammerne af AA, vi kan huske, at når en af os er kede af det, er der noget personligt galt. At vore problemer er selvskabte. At vi individuelt har en andel i alt, hvad der foregår. Ingen af os må nogensinde glemme, at når der er uenighed mellem os, tror vi hver især oprigtigt, at vi er den, der har ret!

5. Tradition beder os også om at give medfølelse, opmuntring og forståelse til vor partner. Når en af os gør noget eller siger noget, som er skadeligt eller sårende, er det ofte fordi vi er utilfredse med noget om os selv og kunne muligvis have brug for medfølelse i stedet for fordømmelse eller en vred reaktion.

I stedet for at flippe ud, forsøger vi at sige til os selv: "På et tidspunkt som dette, hvad tror jeg så på en kærlig partner ville gøre?" Vi forsøger så at gøre dét. Hvis du ikke kan komme på en idé om, hvad du tror, en kærlig partner ville gøre, så prøv at finde nogle, som du føler, viser disse kvaliteter, og spørg dem, hvordan du kan reagere. Du kan også bede Gud om at give dig mulighed for at se den anden person gennem Guds øjne.

Ingen af os er en afspejling af den anden. Vi er hver især vor egen person. Vi stræber efter at være ukomplicerede. Vi prøver hver især at spille en rolle i alle aspekter af vort liv sammen, men vi insisterer ikke på fastsat præcis ligestilling. Tingene er sjældent nøjagtigt lige. Nogle gange er den største andel af belastningen en af os kan bære omkring 20 %, men vi bruger så 100 % af, hvad vi har, netop på at dække de 20 %. Som vi talte om tidligere, bringer vi alle vor bagage med os ind i forhold/relationer, og de fleste af os havde en masse bagage.

Tjekliste for 5 tradition:

	Har vi et “hovedformål” og ved vi, hvad det er?
	Tyr jeg til følelsesmæssig afpresning? Starter jeg nogensinde sætninger med frasen: *"Hvis du elskede mig, ville du ...."*
	Kræver jeg præcis ligestilling? Og hvis ja, overvåger jeg så min andel lige så tæt, som jeg overvåger min partners/mine relationers?
	Forstår jeg *virkelig*, at mine problemer er nogle, jeg selv har skabt? Forstår jeg virkelig, at jeg har en andel i alt, og at når jeg er ked af det, så er der noget galt med mig?
	Udtrykker vi Guds kærlighed i vort forhold, og deler vi det med andre?
	Hvor vigtigt er det for mit forhold, at jeg kan lide mig selv? Har jeg eller har jeg brug for selvagtelse, selvrespekt?
	Er jeg en tålmodig og ukritisk lytter?
	Kan jeg se min partner gennem Guds øjne eller høre min partner gennem Guds ører?

6. tradition i forhold:

"Vi bør aldrig egenhændigt godkende, finansiere eller låne vores navn til noget foretagende udefra for at penge, ejendom, eller prestige ikke skal aflede os fra vores engagement i hinanden."

Denne tradition betyder, at vi hver især kan tilslutte os ting for os selv, men ikke for begge. Ingen af os kan yde lån uden den andens forudgående viden og samtykke. Ingen af os kan sige, "kom og flyt ind i vores hus for en stund ". Vi må huske, at vi er et team, og at vi altid bør inddrage den anden.

Det er vores overbevisning, at en partner ikke bør være alt for understøttende åndeligt, følelsesmæssigt eller fysisk i forholdet. Det vil sige, at den ene ikke bør arbejde hårdere for sin partners program, end han/hun selv gør. Man har brug for at være sikker på, at ens partners velbefindende og/eller ædruelighed er mellem dem og Gud og ikke afhængig af den anden person. Der er ingen levende mennesker, som ikke i sidste ende at træde i spinaten. På trods af deres allerbedste hensigter, vil andre i sidste ende fejle fra tid til anden.

Dette er vigtigt for at beskytte forholdet og dets enhed. Det fastholder os hver især i, at vi hver især er ansvarlige for os selv. Ingen af os kan opfylde alle de behov den anden har. Vi er hver især ansvarlige for at tage os af os selv, men vi er forstærket af vores samarbejde med hinanden. Vores adskilthed er vores gensidige styrke. Det fremmer et forhold af sunde ligemænd.

En partner bør være støttende åndeligt, følelsesmæssigt og fysisk i forholdet, men en moden partner gør ikke det for andre, hvad de kan gøre for sig selv. Dette vil kunne fremme et oppustet ego, der ville aflede forholdets primære formål, som er at udtrykke Guds kærlighed og ikke ens egenvilje. Det er vores erfaring, at Gud ikke gør det for os, hvad vi bør og kan gøre for os selv. Gud hjælper, når vi har brug for noget ud over vores egen magt - dette er en del af Guds kærlighed til os. Vi tror, at Gud indser, at ved at hjælpe os, når vi kan hjælpe os selv, er at ødelægge os og at gå på kompromis med Guds største af alle gaver: frit valg.

At have brug for at være behøvet synes at være et af symptomerne på vores sygdom. Vi har begge erfaret fra tid til anden, at vi har en overudviklet ansvarsfølelse. Uden at vide det, kan vi skabe situationer, hvor vi placerer os selv i rollen som hjælper, fixer, eller katalysator. Denne form for opførsel kan skabe syge afhængigheder i dem, vi forsøger at hjælpe. Vi har en falsk følelse af sikkerhed, når vi er brugbare på denne måde.

Vi mener, at vi er okay, fordi vi mener, vi udfylder en afgørende rolle. Tragedien i dette er, at vores selvværd er lagt i hænderne på andre, og når de ikke længere har "brug for os", føler vi os værdiløse.

Vi opmuntrer hinanden og er interesseret i hinandens vækst, men vi har konstateret, at vi hver især må tillade den anden værdighed til at vokse, og måske til at mislykkes på egen hånd uden hjælp, insisteren eller rådgivning.

Vi tillader hinanden at have forskellige ideer, koncepter, overbevisninger og følelser. Partnere komplimenterer hinanden. De er ikke krykker for hinanden. At være helt afhængig af en anden person er ikke at leve, og det er helt sikkert ikke kærlighed. Denne tradition beskytter den enkelte persons identitet i forholdet og dermed bevarer den enheden i forholdet.

De bedste forhold er dem, hvor afhængighed er gensidig, uafhængighed er lige, og forpligtelser er indbyrdes.

Vi er stolte af hinanden. Vi beundrer hinanden af forskellige grunde. Vi lærer meget af hinanden. En personlig bemærkning, ”Polly er det venligste, mest ikke-fordømmende person, jeg kender. Jeg ser hende sponsorere mange mennesker og arbejde utrætteligt på vegne af AA. Det er, hvad hun gør - det er Polly. Jeg kan ikke tage æren for hendes handlinger.”

Der er en vis afsmittende effekt fra hendes handlinger, som jeg kommer til at nyde. Jeg får særlig opmærksomhed på konferencer, hvor hun taler, når jeg går med hende, men jeg mister aldrig synet af, hvad det hele handler om. Jeg ved, at Polly også er stolt af mig for hvad jeg gør, og hun ved, at jeg ikke er afhængig af hendes handlinger, hvad angår mit selvværd.

Kahlil Gibran skrev i sin bog “The Prophet” dette om ægteskab:

Elsk hinanden, men bind ikke kærligheden: Lad det snarere være et bølgende hav mellem strandene i jeres sjæle.

Fyld hinandens bæger, men drik ikke af én kop.

Giv hinanden af dit brød, men spis ikke af samme brød.

Syng og dans sammen og vær glade, men lad hver enkelt af jer være alene.

Selv som strengene på en lut er alene, spiller de sammen om den samme musik.

Giv jeres hjerter, men ikke til hinandens ejerskab, for kun livets hånd kan indeholde jeres hjerter.

Og stå sammen, men ikke tæt sammen: for søjler i templet står adskilt, og egetræet og cyprestræet vokser ikke i hinandens skygge.

Tjekliste for 6. tradition:

	Opmuntrer og støtter jeg min partner?
	Hvad motiverer mig, når jeg forsøger at være alle ting for min partner?
	Kan jeg høre Guds stemme, når jeg råber af min partner?
	Tillader jeg min partner værdigheden til at mislykkes?
	Lader jeg som om, jeg er enig med min partner bare for at holde tingene kørende?
	Tager jeg tage ansvar for mine egne åndelige, følelsesmæssige og fysiske behov?
	Er jeg i dette forhold bare for at føle mig behøvet eller elsket?

7. tradition i forhold:

"Vi bør hver især stræbe efter at være fuldt selvforsørgende åndeligt, følelsesmæssigt og fysisk."

For os betyder det, at vi hver især nødvendigvis må have ansvaret for sig selv. Vi må fuldstændig indrømme, at vi selv skaber vore problemer. Hvis vi ikke kan forstå og acceptere den opfattelse, så siger vi klart, at vore problemer er forårsaget af andre personer eller steder eller ting. Hvis det er tilfældet, så må vi få folk, steder eller ting til at ændre sig for at få det bedre. Men vi har allerede erkendt, at vi er magtesløse overfor personer, steder eller ting. Så denne tankegang er en blindgyde. Det er nyttesløst at tro, at vi vil finde noget som helst i at være et offer, bortset fra depression og en kværnende, undertrykkende følelse af nederlag.

Der er også spørgsmålet om kontrol her. Ingen af os må gøre noget for at begrænse mulighederne for de andre for at undgå at blive såret eller forskrækket. Eksempler: "Du må opføre dig ordentligt, så jeg ikke bekymrer mig om dig, eller bliver flov. Du må gøre (eller ikke gøre) noget, så jeg ikke bliver bange.”

Hvorfor er det vigtigt i et forhold, at begge medlemmer er uafhængige åndeligt, følelsesmæssigt og fysisk? Efter vores opfattelse er det nemt for det medlem af forholdet, der indbringer pengene, eller det største pengebeløb, at kontrollere gennem pengekassen. Denne kontrol kan blive et reb til at binde den anden partner med. Nag, frygt og andre problemer opstår fra denne type holdning og handling. Den, der ingen penge tjener eller som tjener mindst, kan føle, at de mister deres identitet. Den, der i forholdet tjener pengene, kan begynde at føle, at deres eneste formål er at være en lønseddel i forholdet.

At være selvforsørgende er umuligt, hvis en af partnerne bliver højere magt for den anden. Det samme gælder, når en person i forholdet er alt for afhængig af den anden for deres følelsesmæssige velvære.

Vores selvværd kommer indefra og fra Gud, ikke fra at skulle have nogen i vores liv for at føle os okay med os selv. Når vi er afhængige af andre for vores velvære, er vi sårbare bytte for syge relationer. Dette gælder især i den person, der ikke kan føle sig hel uden en kærlighedspartner i deres liv hele tiden.

På grund af dette syge, overdrevne behov, mislykkes det den person at finde et varigt forhold, og går således videre fra person til person i forsøget på at finde sig selv og noget sikkerhed gennem en anden. Vi tror, vi er her for at fremhæve hinandens liv - ikke at være hinandens liv.

Når hver partner i forholdet forstår, at de er ansvarlige for deres egen overlevelse og udvikling, strømmer en større åndelig styrke ind i hver, og det gør forholdet dobbelt stærkt.

Hver partner er i stand til at gøre deres egen del uden at spørge eller forvente, at de andre gør det for dem. Vi er hver især i stand til at være ansvarlige for vores egen vækst. Vi tror, at hvis vi ikke er ansvarlige for os selv, kan vi ikke være lige i vores relationer. Vi bliver potentielle ofre for ledere og kontrollører af verden.

Tjekliste for 7. tradition:

	Prøver jeg at være boss? Forsøger jeg at overtage kontrollen af min partner og vores forhold?
	Begrænser mine behov for komfort eller en følelse af sikkerhed min partners muligheder?
	Accepterer jeg at tage ansvar for mig selv? Kan jeg i mit inderste selv indrømme, at jeg selv har skabt mine problemer?
	Forsøger jeg at styre og kontrollere gennem pengekassen?
	Er jeg styret og kontrolleret af pengekassen?
	Tror jeg, at fordi noget er godt for mig personligt, at det også er godt for min partner?
	Narrer jeg mig selv ved at tænke, hvor uselvisk og givende jeg er, når jeg i virkeligheden kun giver, når jeg kan gøre det på min egne præmisser?
	Kan jeg huske, at det at give er en kontrolposition, og at det at modtage er en magtesløshedsposition?
	Tager jeg ansvar for mine egne fysiske behov (sundhed, kost, motion)?
	Kan jeg pege på mindst én ting lige nu, som bestemmer graden af den sunde uafhængighed, jeg har?

8. tradition i forhold:

"Vort forhold bør altid forblive et uprofessionelt, frit og givende forhold – for hinanden."

Vore individuelle bidrag til forholdet bør være frie og fra hjertet. "Frit har I modtaget, giv frit igen". Vi er ikke professionelle tømrere eller blikkenslagere eller kokke eller husholdere. Og når det kommer til huslige pligter, forsøger vi at dele.

Det meste af tiden gør den, der trænger mest eller er mest interesseret, hvad der skal gøres. Den, som er sulten, laver mad. For en mand er det at bære skraldet ud en pligt. For en kvinde er det at bære skraldet ud (uden at blive bedt om det eller truet) en handling af kærlighed.

Som vi har skrevet tidligere, så er ingen af os bossen. At være lederen er faktisk ikke særligt vigtigt for nogen af os. Om noget, så er det modsatte faktisk tilfældet. Ingen i vores hus ønsker at være lederen.

Jeg må også undgå at påtage mig en "professionel" eller ”ved-det-hele” indstilling. I sidste ende er personlige meninger netop - personlige. Ingen af os er en autoriseret ekspert i alkoholisme, de tolv trin, sex, ægteskab, medicin, børnepsykologi, spiritualitet eller ydmyghed. Ingen af os ved, hvornår den anden skal ringe til sin sponsor eller gå til et møde. Gud har aldrig hvisket en af os i øret: "Dave / Polly, her er, hvad jeg ønsker, du skal få Polly / Dave til at gøre ..."

Vi tror, at når Gud har informationer til en af os, så giver Han det til os direkte eller indirekte gennem en tredje person. Vi har konstateret, at når vi individuelt efterlever principperne om de tolv trin og kollektivt efterlever principperne i de tolv traditioner samt opretholder et godt forhold til Gud, indhyller en følelse af ro og fred os og reducerer vores selvcentrering. At være i kontakt med alle disse ting giver os mulighed for at være frie. Og hvis vores åndsindstillinger er at kunne svæve, må de være frie.

Tjekliste for 8. tradition:

	Beskriver disse traditioner præcis min opførsel? Hvis ikke, hvad skal så ændres?
	Prøver jeg at lyde som en ekspert på tingene? Hvis ja, hvorfor har jeg brug for at gøre det? Er min sikkerhed i fare? Er min frygt udløst? Føler mit ego sig truet?
	Tror jeg, at den ene eller den anden partner, bør være lederen på grundlag af deres køn? Eller erfaring? Eller uddannelse? Eller job? Eller hvad som helst?
	Gør jeg en indsats for at forstå min partners meninger og synspunkter? Lytter jeg virkelig til min ægtefælle og viser respekt for disse udtalelser og synspunkter?
	Er min identitet og følelser af selvværd afhængigt af mit forhold til min ægtefælle?
	Hvem eller hvad var mine rollemodeller for et sundt forhold?
	Kan jeg give for sjov og frit – uden at kræve noget igen? Eller er min livs strategi "lige-for-lige?"
	Tror jeg min gavmildhed mod min makker skal være situationsbestemt, betinget eller begrænset?
	Opkræver jeg et gebyr af min ægtefælle for at være i et forhold med mig? Hvis ja, hvor dyr er min kærlighed og mit kammeratskab?
	Tager jeg gidsler i mine forhold? Føler jeg, at min ægtefælle tilhører mig?
	Forstår jeg virkelig, at jeg vil høste, hvad jeg sår - at det, jeg giver, er det, jeg selv får tilbage?

9. tradition i forhold:

"Vort forhold bør aldrig organiseres eller være underlagt kontrol af kun én partner."

10. tradition i forhold:

"Vi har hver især ret til vor egen mening om spørgsmål fra omverdenen. Dog bør vort navn aldrig inddrages i offentlige kontroverser."

11. tradition i forhold:

"Vi formidler individuelt hellere vor tro og filosofi gennem tiltrækning end ved at reklamere. Vi er hver især ansvarlige for vores egen anonymitet."

12. tradition i forhold:

"Anonymitet eller uselviskhed er et åndeligt grundlag for vores måde at leve på som partnere, som til stadighed minder os om at sætte principper før personligheder."

Det var, hvad jeg indtil nu har taget mig tid til at få oversat. Der kommer mere på et senere tidspunkt. Det er min plan at nå at oversætte alle tjeklisterne til de 12 traditioner i forhold inden udgangen af 2010. Så på hjertelig genkik.

Kærlige knuz fra Jane P, alkoholiker

Besøgende siden 2. april 2008